The Secret Cinema Band; London’s Best Kept Secret

Det sker af og til at mit frosne hjerte smelter, når jeg hører noget ny musik, der blæser mig helt omkuld. Ja, dette band kræver både en metafor om is og vind for at jeg kan forklare, hvor glad jeg er blevet for dem.

Jeg stødte først på dem, da Criminal Records holdte en networking-aften, som vi for i øvrigt holder hver uge på en pub, men denne gang var temaet A&R og disse individers magt, når det kommer til at signe nye bands. ALT afhænger af dem. Hvis du gerne vil have dit band kommer frem i verden, og at du engang kan leve af din musik, så skal du helst være deres gode side. Derfor bestemte vi os for på selskabet, at afholde sådan en networking-aften, som englænderne for i øvrigt er meget glade for at afholde og tage til for at mingle, for at give musikere og bands en chance for at spille deres musik for et panel af A&R managere, så de kunne få råd vedrørende deres musik og hvad de kunne gøre fremover. En fantastisk ide, hvis jeg selv skal sige det, for mange bands kunne sagtens have brug for et lille skub i den rigtige retning. Betragt det som en slags X-Factor, men hvor “dommerne” faktisk bidrog med noget.

Hver musiker eller band fik så lov til at spille et nummer fra en cd, hvorefter panelet, der blandt andet bestod af min chef, en fra EMI og nogle andre, jeg ikke lige kan erindre, så gav feedback udfra deres ekspertise. Blandt andet en af dem hæftede sig meget i opbygningen af et nummer og gjorde meget ud af, at kommentere på numrene og deres sammensætning. Overraskende nok var hoveddelen af numrene dance pop lig det senere Britney Spears eller også var det grime i bedste brit-stil med hård london accent – sidstnævnte har altid fascineret mig. Men så kom der lige pludselig et nummer, der straks fangede min opmærksomhed. Desværre var højtalerne i baren dårlige og gjorde ikke musikken nogen retfærdighed, men alligevel fangede nummeret straks min opmærksomhed. Panelet var ikke helt overbevist og fandt opbygningen og sammensætningen af dele for overdrevent. Jeg fandt den spændende, anderledes. Oven på al den snak om komposition faldt det mig ind, at mange geniale kunstnere i grunden har lagt alle ideer om komposition bag sig. Jeg skal ikke nævne navne, der er nok at tage af. Men det der måske ramte mig mest ved – ja, I har nok gættet det allerede; Secret Cinema Band – var den kraftfulde vokal, der passioneret leverede, hvad der for mig på det tidspunkt virkede som ligegyldige tekster, men som senere fik mig til at miste sans for tid og sted.

Min chef fik stukket en cd i hånden efter arrangementet, som hun bad mig om at lytte igennem og høre om det var noget for selskabet. Jeg fik lagt det over på min iPod og en tidlig morgen på vej til arbejde åbnede jeg op for Secret Cinemas verden i form af deres debut plade, Through a Cathode Darkly.
Det tog ikke mange gennemlytninger før jeg bestemte mig for, at jeg måtte interviewe bandet for at finde ud af mere om dem og for at kunne introducere dem til et større publikum.  

Det første, der falder en ind, når man hører om bandets line-up er; hvorfor? Guitar, trommer og vokal – selvfølgelig – men ingen bas, dog i stedet violin. Det er ikke svært at høre bandet fascination af lyde, hvorfor soundscapet på hele pladen er proppet med spændende og eksperimenterende til tider samfundskritiske samples optaget fra steder så forskellige som promenanden på Brighton Beach til et øde sted i Canada. Med et navn så billedfyldt som Secret Cinema Band, så faldt det mig straks ind (den overanalytiske, humanistiske del af mig er ikke død, den sover blot til tider), at soundscapet var deres måde at repræsentere en film. Der findes også små lydbidder rundt omkring på albummet fra film, nævneværdigt er slutningen på pladen, hvor man finder Chaplins karismatiske tale fra the Great Dictator. Men disse lydbidder er ikke centrum, der er i stedet denne overflod af lyde, hvinende guitarer, trommer der spiller alt andet end kedeligt, en violin der hvæver melodier i det grove stof og en vokal, der virker som den dramatiske fortællerstemme i Secret Cinemas film. Alt dette er selvfølgelig bare spekulering og overanalyse, for i interviewet afviser bandet, at der er en større sammenhæng mellem disse.

Lyrisk fandt jeg i starten bandet en anelse banalt, indtil jeg kom dybere ned i teksterne. ‘Goldmine’ er et godt eksempel på, hvordan lyrikken tager et banalt emne som bistandskontoret (the dole line) og håbet om at kunne invitere en pige ud på middag, fordi man har en kupon til det. Men med  ‘Goldmine’ som titel varsles der om mere end blot en teenage historie. I stedet bliver det en historie om at leve i den situation, man er bragt er i. En mands guldmine er en anden mands overlevelse, som forsangeren kort nævner i interviewet. Andre steder på pladen finder man tvetydige, men malende ord som “When you live in the sea/You don’t mind rain”, der på den måde bidrager til bandets malende natur. Andre gange er det koldt og kontant: “You might be wielding an axe/But you’re not scary to me/You might be sporting a gun/But you’re not scary to me anymore”.

Secret Cinema Band er svære at sætte i bås.

Vi diskuterede det til sidst i interviewet, men kom ikke rigtig frem til nogen definitv løsning. Hvorfor også besvære sig med at genrebetegne et band, der åbnelyst giver sig god tid til at bryde konventionerne, de møder. Debut pladen udkom for et år siden, og de er i færd med at indspille til en EP nu, og har demonstrativt valgt at gøre det på en så anderledes måde som muligt i forhold til indspilningen af pladen. Hvorfor? Det aner jeg ikke. De har vel brug for konstant at kunne udvikle sig; evolution, som de selv sagde, var kernen i det hele. Et band som har smidt bassen ud til fordel for violinen har heller ikke behov for en konventionel tilgang. I stedet forsøger bandet at skabe et lydlandskab, der – måske, måske ikke – kan substituere en film. Lyt til interviewet og find ud af, hvem der gemmer sig bag det hemmelighedsfulde navn og drøm dig væk, når der klippes fra snak til musik. Måske hvis du lukker øjnene finder du din egen hemmelige biograf bag dine øjenlåg. Jeg håber i hvert fald, du får lige så meget ud af deres musik, som jeg har gjort på det sidste. Jeg spår dem en god fremtid og arbejder allerede på at få dem til Danmark.

[fremover kan gamle udsendelser hentes i højre side ved at klikke på linket under overskriften ‘Podcast’/the episode is no longer available to stream, but click the link under podcast to download it]

Playliste:
Bioskop
Edward Teller’s Fixation
What’s That Noise?
Scene Y11A
Goldmine
The Under Qualified Sailor
Mr. Bungle – Ars Moriendi

The Secret Cinema Band
Secret Cinema on Facebook
Secret Cinema on Myspace
Secret Cinema on Youtube 

~ af hererlondon på november 17, 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: